Claus & Carina....... i Kina     

 

Zhuhai's seværdigheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<< RETUR

Lidt for enhver smag...

Som sagt er Zhuhai mere kendt som en moderne by og den kulturelle historie er derfor minimal, men ikke desto mindre har byen alligevel en del at byde på.

 

 

Lovers road

 

Som en del af by fornyelsen har man valgt at renovere den 26 km lange kyststrækning, startende fra den sydlige Zhuhai/Macau grænse og helt op til Zhuhai/Guangzhou expressway. Den lange Lovers road gangsti har frodig beplantning og masser af liv om aftenen – specielt i Gongbei området tæt på Bar street.

 

 

 

 

Gongbei undergrundsmarked

 

Et af de populæreste besøgsmål for turister i Zhuhai! Dette slaraffenland af billige kopi produkter byder på alt fra tasker, kufferter, DVD’er, tøj og sko til ure, smykker, malerier, solbriller, te stel, legetøj og kikkerter. Undergrundsmarkedet ligger lige foran den store Macau grænse bygning og er et virvar af små underjordiske shopping gader med hundredevis af små butikker. En god regel er – byd altid 1/3 af deres udgangspris og så forhandler I jer frem til en passende pris. Men glem den med at spytte i håndfladen under ”prutningen” – det er tilsyneladende ikke slået helt igennem i Kina!

 

 

 

Bar street

 

Denne gade ligger i Gongbei og er en ca. 150 meter lang perlerække af barer og restauranter. Her er naturligvis lidt for enhver smag indenfor karoke, live-bands og dansegulve, men for de fleste udstationerede (expat’s) så er ”Cohiba” baren stedet hvor man mødes til en øl eller en quiz aften!

 

 

 

Nattelivet

 

 

 

Hvis man vil på de større dansegulve med natklub størrelse, så kan diskoteket ”Yesterday/Tomorrow” anbefales. Indenfor kan du vælge om du vil på det meget højlydte ”Yesterday” med up-beat kineser techno eller på det mere club-orienterede ”Tomorrow” med en mere international musik standard. Herudover kan den mindre, men populære club, "Red Bar" anbefales, der ligger for enden af Bar street. Generelt skal man ikke bekymre sig om vold i nattelivet, men det er som alle andre steder - opfører man sig fornuftigt i et andet land, så forløber aftenen altid uden problemer!

 

 

 

 

Agricultural Science Garden

 

Dette store areal er helt klart et besøg værd! Ikke fordi at området er en fænomenal oplevelse, men fordi at området byder på mange ukendte blomster og planter både indendørs i drivhuse og udenfor i naturen. Der er desuden en god kinesisk restaurant og hvis man har muligheden for at besøge stedet i bil, kan det ligeledes anbefales at gæste det store område bag selve drivhusområdet.

 

 

 

Pearl land

 

For børnefamilierne er der et godt sted for de yngste i familien. På vej mod motorvejen til Guangzhou finder man Pearl land, som har alt hvad børnenes hjerte kan begære. Et kæmpe vandland med rutschebaner og tivoli med masser af forlyster! Et sikkert hit for ungerne.

 

 

New Ming Palace

 

Godt nok er dette område en kopi af det berømte Sommer Palads, men det gør ikke oplevelsen mindre. Der er statister i traditionelle kinesiske dragter, en masse flotte bygninger og skuespil. I midten af hele området ligger en stor sø, hvor man bruger et par timer på at gå rundt og opleve det flotte område med haver, stier og udsigt. Hvis tiden tillader det bør man også tage svævebanen op på bjerget og opleve udsigten ud over Zhuhai.

 

 

Fishing girl

 

Fisker pigen er Zhuhai’s symbol og er en seværdighed man bare skal se når man besøger byen – lidt samme fænomen som med den lille havfrue i København. Ikke imponerende, men så har man set hende! Fisker pigen befinder sig i Xianglu bugten, men hun er nem at finde hvis man følger Lovers road – så snart du ser en stor flok mennesker med digital kameraer, så er du der!

Se også afsnittet der omhandler myten om Zhuhai.

 

 

 

Imperial Hot Spring

 

 

For de voksne er dette et afslapningsparadis af format. For få hundrede RMB per person kan man bade udendørs i 30 forskellige varme pools, der hver især er tilsat aromaer som blomster, træ, rødvin, kaffe, kokos, salt, urter, te og meget andet. Ligeledes er der hovedbunds-, fod-, øre- og kropsmassage, hvis altså ansigtsbehandlinger, manicure og pedicure ikke lige er sagen for dig. Stedet ligger 1 time i bus fra Zhuhai by, men har åbent 24 timer i døgnet og har en vestlig restaurant og sit eget hotel, der gør det muligt at lave besøget til en lille romantisk weekend.

 

 

 

 

 

 

Fod massage

 

Uden tvivl en af de uundgåelige ting som besøgende i Zhuhai. Der er naturligvis uendeligt mange steder i byen, hvor man kan få fodmassage eller kropsmassage, men et godt bud er ”Feet massage” der ligger lige på venstre side ad New Ming Palace. Hør din lokale Zhuhai bekendte - han eller hun kender med sikkerhed et godt sted til billige penge.

 

 

 

Sumpene (Red forrest)

 

I den nordlige del af selve byen på vej mod Guangzhou expressway kan man med lidt snilde finde vejen ud til sumpene, som kaldes "Red forrest". Navnet skyldtes at toppen af de amerikansk importerede træer i sumpen har et rødlig skær på nogle tider af året og selvom området hverken er nogen officielt forretning eller ligner "Everglades" i Florida med krokodiller og lignende, så er det en dejlig tur at drøne med en lokal bådmand ud i sumpene og se dyrelivet. Ved vadestedet ligger en "restaurant" (pindebrædder og et bålsted) hvor deres kylling på bål kan anbefales, men husk at rengøre dit service - ellers er der "Chicken Espresso" mave resten af ugen!

 

 

 

Strandende

 

Zhuhai er ikke decideret kendt for gode badestrande, men lidt uden for byen er det dog muligt at finde en nogenlunde sandstrand med gode bølger. Men overvej hvornår du tager afsted, for hvis det er weekend og overskyet, så der er mange kinesere på stranden. De er der ikke for at slikke sol som mange af os, men for at bade og spille ekstremt højt musik på et par overbelastede højtalere.  

 

 

 

Zhuhai Golf Club

 

Zhuhai’s golf bane er på 5 kvadrat km og første fase af projektet er en 18 hullers bane designet til arrangementer af international standard af en golf stjerne ved navn Colon Montgommery. Derudover har de en 9 hullers bane til ”nat golf” (?). Stedet er naturligvis spækket med luxus i form af fitness centre, restauranter, skotsk pub, butikker, mødelokaler, swimming pools og det hele.

 

 

ZIC - Zhuhai International Circuit

 

 

For nogle år siden tog man det glimrende initiativ til at bygge et 4,3 km langt Formel-1 race-track i udkanten af byen, som skulle være Kina’s bedste og i verdensklasse. Men pga. byens lille størrelse og de manglende 5-stjernede hoteller klods op ad banen, vil den officielle branche organisation ikke godkende banen til Formel-1. Dette er dog til stor glæde for hele GT-race serien, som uden tvivl har verdens fedeste GT bane for sig selv, hvor de kan tiltrække de største finaler og kendeste branche navne.

 

 

Zhuhai har naturligvis meget mere at byde på end det ovenstående og der er ingen tvivl om at der kommer til at ske meget for Zhuhai og deres turisme indenfor de kommende år.   

clausogcarina.dk © 2005 • Privacy Policy • Terms Of Use